Landsbyen fik en makeover

Mange små landsbyer er trængt på deres eksistens. Skolen lukker, så følger købmanden og bageren, og til sidst er der ikke så meget mere, der kan sikre de lokale beboere en fordnuftig hverdag. Hvis man alligevel skal køre til nabobyen for at handle ind, og børnene alligevel skal til købstaden for at komme i skole – ja hvorfor så ikke selv flytte derind, så det hele bliver meget nemmere?

Bjergesø midt i Odsherred har kun et par og tyve husstande og omkring 50 indbyggere, så den lille lokalitet kan i høj grad siges at være i risikozonen for at sygne hen.

Men ligesom

andre små lokaliteter har gjort en indsats for at skabe aktivitet og sikre sin eksistens også fremover, har Bjergesøs beboere stået sammen og gjort en indsats, så også deres lille lokalitet fornyes.

Præmieret i 2017

Bjergesø er ikke gået så langt som en anden Odsherred-by, Egebjerg, hvor der nu stiftes

halvøens andet økosamfund, men alligevel har Bjergesø formået at gøre en indsats, så landsbyens ildsjæle i 2017 kunne vinde den såkaldte Landsbymakeover konkurrence.

Fem landsbyer i området fik i 2017 hver 25.000 kr. til et projekt, som skulle enten forskønne eller renovere et udvalgt projekt for hver landsby. Ud over Bjergesø var det Kårup, Asnæs, Vallekilde og Rørvig, som fik projektmidler.

Bålhus med visioner

I Bjergesø valgte beboerne et ganske specielt projekt. I området ligger en grund, hvor det gamle vandværk lå, og her opførte de lokale folk nu et bålhus, hvor folk kan samles og grille, hygge sig og bare være sammen. Bålhuset har også turister som målgruppe, for her kan de komme forbi – måske på deres miljøvenlige cykel eller bare på vandretur – og hvile sig, spise den medbragte mad og hygge sig ved bålet.

På sigt håber Bjergesøs indbyggere, at de kan få åbnet den gamle vandsværksbrød igen, så de trætte vandrere og andre kan få slukket tørsten i friskt vand.

Landsbyerne har deres egen forening

I Danmark plejer man sige sige, at hvis to mennesker mødes på et gadehjørne, stifter de en forening. Det er nok lidt forenklet sagt, men selvfølgelig findes der også en forening, der varetager de mange små landsbyers interesser – den hedder Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

Med projektet Årets Landsby er den med til at skabe fokus på, hvor vigtige de mange små landsbymiljøer er for at holde sammen på et lille, men alligevel meget varieret land, som Danmark er.

Foreningen har også arbejdet for at fastholde og udvikle de mange forsamlingshuse, som findes rundt omkring, og som for manges vedkommende er i krise, fordi de lokale folks måder at holde fester og gilder på skifter med tiden.

Det kan imidlertid lade sig gøre at holde sammen, hvis man vil. Bålhusprojektet i Bjergesø er et godt eksempel på det, som landsforeningen måske også får øje på engang.